Skip to the content

Nordjysk Faldskærmsklub

NJFK er en faldskærmsklub under Dansk Faldskærms Union. Klubbens historie går tilbage til 1966, hvor den blev stiftet som en af de første faldskærmsklubber i Danmark, kun få måneder efter Danmarks første klub som var hjemmehørende på Sjælland.

NJFK er en klub der går højt op i kvaliteten på det vi laver, herunder ikke mindst uddannelse af vores instruktører, som igen sikrer at vi kan uddanne springere og udføre tandemspring med den størst mulige sikkerhed.

Som en dansk tradition, drives klubben udelukkende på frivillig basis - vi har ingen lønnede instruktører eller piloter. Af samme grund er det vigtigt for os, at folk altid møder en venlig og imødekommende atmosfære, som sikrer at folk har lyst til at komme igen. Så uanset om du har tænkt dig at springe eller ej, er du altid velkommen til at kigge forbi, hvis du har lyst til at se hvordan en moderne faldskærmsklub fungerer i dagligdagen :-)